31. juli 2020

Samtykkeerklæring for Danmark Leve!

Velkommen til Danmark Leve!, som er udarbejdet af Sport One Danmark P/S. Du skal læse og acceptere denne samtykkeerklæring før, at du kan oprette dig som deltager.

Ved din registrering og din brug som deltager i Danmark Leve!, vil du afgive personoplysninger om dig selv. Personoplysningerne behandles og opbevares af Sport One Danmark P/S med det formål at hjælpe dig og de øvrige deltagere med at blive sundere udgaver af jer selv.

Du skal være særligt opmærksom på følgende:

  • At din profil (profilnavn og profilbillede) og alle dine sociale aktiviteter i DanmarkLeve.dk vil være synlige for alle andre brugere af Danmark Leve!
  • At alle dine sociale aktiviteter i Danmark Leve! vil være synlige betyder, at alt indhold som du slår op, og/eller deler under kampagnen, såsom billeder, skriftlig dialog med andre brugere samt de spørgsmål, som du måtte stille de faglige eksperter, vil kunne ses af alle andre brugere i kampagnen.
  • At dine sundhedsdata fra digitale sundhedstjek eller daglig rapportering, IKKE vil være synlige for andre end dig selv. Andre brugere vil udelukkende kunne se om du har rapporteret for en given dag, samt om din rapportering ligger over eller under dit personlige pointmål, illustreret rent procentuelt.
  • De sundhedsdata , som du rapporterer i Danmark Leve!, kan blive videregivet i anonymiseret form, (oplysningen kan ikke henføres til dig), til nedenstående modtagere:
    • Til eksternt brug hos samarbejdspartnere, sponsorer og os selv i forhold til markedsføring af de opnåede resultater
    • I særlige tilfælde kan oplysningerne doneres til offentlige instanser, uddannelsesinstitutioner eller forskningsenheder med henblik på at give bedre overblik over sundhedstilstanden eller udviklingen af selvsamme.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil dine personoplysninger og profilbillede ikke længere fremgå af Danmark Leve!. Vi bevarer dog det indhold, som du slår op i anonymiseret form, da indholdet kan indgå i en samlet helhed med indhold leveret af andre brugere, herunder svar fra faglige eksperter.

Du kan læse mere om, hvordan Sport One Danmark P/S behandler dine personoplysninger i Privatlivspolitikken for Danmark Leve!.